Druer
100 pct. Frappato.
Vores smagsnoter
Hvis Sicilien kunne tappes på flaske, ville den nok smage nogenlunde sådan her.
Frappato er en af øens mest charmerende druer, og Tre Venti viser hvorfor. I glasset mødes du af saftige kirsebær, hindbær og røde skovbær, ledsaget af et strejf af vilde urter og krydderier. Vinen er let, frisk og elegant med bløde tanniner og en livlig syre, der gør den faretruende nem at drikke.
Prøv den let afkølet til antipasti, pasta eller et godt charcuteribræt. Den har det med at få folk til at blive siddende lidt længere omkring bordet.
Lidt om producenten
Tre Venti er en serie fra Cantine Birgi, et historisk vinhus nær Marsala på det vestlige Sicilien. Navnet henviser til de tre havvinde, der konstant blæser ind over vinmarkerne og er med til at holde druerne sunde og give vinene deres friske udtryk.
Cantine Birgi blev grundlagt i 1960 af en håndfuld lokale vinbønder og består i dag af hundredvis af dyrkere, der deler en fælles ambition om at vise det bedste, Sicilien har at byde på. Fokus er på områdets egne druesorter, moderne vinmageri og vine, der smager af sol, hav og den sicilianske livsglæde.
Vi faldt for Tre Venti-serien, fordi den er præcis det, vi elsker ved siciliansk vin: Masser af karakter, masser af frugt og ingen grund til at gøre det mere kompliceret end nødvendigt.
| Pris: | 100,00 kr. |



