Eric Thill - Les Molates 2022

Druer

80 pct. økologisk Chardonnay og 20 pct. økologisk Savagnin

Vores smagsnoter

Jura er måske mest kendt for sine særheder, og Les Molates er et glimrende eksempel på hvorfor.

Hvor mange producenter holder Chardonnay og Savagnin adskilt, har Eric valgt at lade de to druer arbejde sammen. Chardonnayen leverer friskhed, frugt og syre, mens Savagnin bidrager med mineralitet, struktur og et lille strejf af Jura-magi.

Resultatet er en rank og tør hvidvin med noter af grønne æbler, citrus og hvide blomster. Friskheden er markant, men balanceres flot af vinens dybde og den mineralske karakter, som bliver hængende i eftersmagen.

Det er en vin til dig, der holder af klassisk Chardonnay, men som ikke har noget imod, at der sker lidt mere i glasset.

Lidt om producenten

Eric og Bérengère Thill er tilflyttere fra Alsace. De etablerede deres lille produktion i 2007 og blev certificeret økologisk i 2015. På de blot 5,8 hektar marker omkring Lons-Le-Sauunier i det centrale Jura skaber ægteparret magi.

Domaine Thill er reelt Erics garage. Det var her, vi en regnvejrsdag smagte vinene første gang. Men hverken regnen eller de beskedne smagslokaler kunne mindske vores begejstring.

Pris: 235,00 kr.
<< tilbage til oversigt