Druer & dosage
100 % Pinot Noir
0 gram sukker pr. liter (Nature)
Vores smagsnoter
Hvis du hører til dem, der mener, at champagne gerne må smage af noget, så er du landet det rigtige sted.
Denne Blanc de Noirs byder på noter af marcipan, fløde, vanilje, hasselnød og modne blommer. Alligevel fremstår den imponerende frisk, stram og præcis. Frugten er flot integreret, boblerne er elegante, og fraværet af dosage giver en knivskarp afslutning, som nærmest tigger om næste slurk.
En champagne med masser af dybde, men uden tyngde. Den slags er vi svært begejstrede for.
Lidt om producenten
Domaine de Mondeville holder til i det sydlige Champagne, hvor Laurent Dumont og hans onkel Bernard Dumont står bag produktionen af disse fremragende champagner. Laurent er præcis så passioneret omkring sit håndværk, som man kunne håbe på, og da vi besøgte ham første gang, blev vi mødt af et engagement, der fuldstændig matchede kvaliteten i glassene.
Vinmarkerne ligger 369 meter over havets overflade på den særlige Kimmeridgian-jordbund af kalk og ler, som også kendes fra blandt andet Chablis. De omkring 40 år gamle vinstokke dyrkes økologisk, og producenten arbejder målrettet mod biodynamisk certificering.
Vi faldt for vinene, fordi de kombinerer det bedste fra klassisk champagne med en moderne og kompromisløs tilgang til smag. Det er champagne uden unødige dikkedarer. Og det kan vi godt lide.
| Pris: | 400,00 kr. |



