Druer
100 pct. økologisk Chardonnay
Smag
Chardonnay er den mest plantede druesort i Jura og mange af vinene fra dette lille distrikt kan fint konkurrere med de store, hvide fra Bourgogne. Det er Eric Thills rene Chardonnay et glimrende eksempel på. Den sender tankerne mod en god Chablis – tilføjet den karakteristiske Jurasmag. Den er syrerig med tydelige noter af æble og fersken. Navnet, “De marne et d’argile”, henviser til den kalkholdige lerjord på Erics marker, som tilføjer en nøddeagtig eftersmag.
Vores tanker
Eric og Bérengère Thill er tilflyttere fra Alsace. De etablerede deres lille produktion i 2007 og blev certificeret økologisk i 2015. På de blot 5,8 hektar marker omkring Lons-Le-Sauunier i det centrale Jura skaber ægteparret magi. Domaine Thill er reelt Erics garage. Det var her, vi en regnvejrsdag smagte vinene første gang. Men hverken regnen eller de beskedne smagslokaler kunne mindske vores begejstring.
| Pris: | 195,00 kr. |




