Druer
100 pct. Sauvignon Blanc.
Vores smagsnoter
Sauvignon Blanc er ikke en drue, der er kendt for at holde sig tilbage, og det gør denne heller ikke.
Allerede i duften vælter noter af grapefrugt, stikkelsbær og nyslået græs op af glasset. Smagen følger trop med masser af friskhed, saftig citrusfrugt og en livlig syre, der gør vinen både sprød og særdeles let at holde af.
Det er en vin, der passer fortrinligt til skaldyr, fisk og salater, men som også klarer sig glimrende alene på terrassen, når solen endelig beslutter sig for at kigge frem.
Lidt om producenten
Julia Oswald er yngre end nogle af de vinstokke, der leverer druerne til denne vin, men hun har fuldstændig styr på sin produktion.
Som næste generation på Burghof Oswald er hun i gang med at føre familiens vingård videre. En vingård, der har produceret vin i Guntersblum siden 1844. Julia er uddannet ønolog fra det anerkendte Geisenheim University og har desuden været forbi både Pfalz, Baden, Canada – og endda en kort stund København – på sin vej tilbage til Rheinhessen.
Hjemme på vingården kombinerer hun familiens traditioner med moderne vinmageri, og resultatet taler heldigvis for sig selv. Da vi første gang smagte vinene i solskin på gårdspladsen, var begejstringen til at tage og føle på. Heldigvis viste det sig, at det ikke kun var stemningen den dag. Vinene holder stadig.
| Pris: | 140,00 kr. |


