Dionysos var guden, der lærte menneskene at dyrke og lave vin (faktum). Siden er det gået stærkt – og det er egentlig ikke så underligt, når man tænker på, at produktet er decideret glimrende.
Gyldne Druer handler netop om at udbrede kendskabet til god vin. Vin, der er ren nydelse – og som ikke handler om, hvilken skråning den er groet på eller hvilke fødder, der har jogget i den. Bevares, det ved vi da også lidt om, men nydelsen er altså i højsædet!
Vi er en lille ejerkreds af vinhoveder, som længe har foretrukket en tur i vinmarken frem for en tur ved poolen i ferien. Selvfølgelig medmindre der er en poolbar med kølig hvidvin i nærheden… Vinpassionen mellem os er blevet til en lidenskab, der foreløbigt får afløb i form af dette vinimport-syndikat, som vi døbte Gyldne Druer ApS i oktober 2021, og siden har spredt til folket.
Gyldne druer har et skiftende sortiment af vin vi selv kan lide at drikke. Der er ingen nicher, der er for små eller store – intet vi afsværger eller tilbeder – så længe produktet er i orden.
Vi håber, at det må smage jer!
Skål fra Morten, Sebastian, Frederik, Philip, Emil & Steen
